
SELVIRONI, PASSION OG HUMOR ER MIN HVERDAGSCOCKTAIL
Når du investerer dine hårdt tjente penge i en fotograf, handler det om mere end bare billeder. Det handler om tryghed – og den får du først, hvis du lære din fotograf at kende.
Mit navn er Line, og er født i 1994. Jeg er ikke bare en fotograf – jeg er også mor til to drenge, Aksel og Ludvig, der er blevet erfarne modeller foran mit objektiv.
Jeg har en baggrund som eventkoordinator, men de seneste 7 år har jeg specialiseret mig i kommercielle sponsorater og partnerskaber mellem erhvervslivet og kulturverdenen. Denne baggrund giver mig en enestående forståelse for, hvordan branding og visuel strategi påvirker salget.
Jeg er gift med Andreas, ejer af vores familiefabrik, hvor jeg også står for den visuelle branding strategi og fotografering for vores kunder.
At forene min passion for branding af virksomheder med fotografering har været en naturlig udvikling. Mit primære fokus er på branding og produktfotografering for erhvervslivet, men jeg elsker også at indfange minder fra bryllupper, nyfødte og familiesituationer, når lejligheden byder sig..
“Rababer, natur, og en kold dukkert”
– jeg er en rabarberentusiast og ja, det kan tage overhånd!
Naturen er min anden kærlighed. Om det er sommerens lange gåture eller vinterens iskolde svømmeture, så trives jeg i naturens ro.
Når du booker mig som fotograf, får du ikke kun en passioneret og seriøs fotograf – du får også en god portion selvironi med i købet. Lad os skabe nogle billedmæssige mesterværker og grine sammen undervejs!”



MIN STIL!
Det har taget mig adskillige år at finpudse min helt unikke redigeringsstil, og det kræver en betydelig mængde passion for detaljer, før man opnår den perfekte indstilling.
Når du vælger din fotograf, er det afgørende, at du forelsker dig i vedkommendes stil og udtryk. Selvom jeg skræddersyr min redigering efter mine kunders individuelle udtryk og identitet, er det essentielt, at du kan spejle dig selv i min stil.
Min signaturstil er personligt præget af nordisk elegance og en lys atmosfære. Ikke desto mindre har jeg også arbejdet med brands, der efterspurgte mørkere billeder eller intense farvespektre.
Jeg foretager redigeringer inden for farver, lys og retouchering af produktbilleder, men jeg rører aldrig ved det naturlige skønhed hos mennesker. Dette er en grundlæggende overbevisning, da jeg tror på, at enhver person er smuk, præcis som de er.
Min passion fordyber sig delvist i jagten på æstetisk smukke billeder, men for mig er det mest afgørende, at disse billeder fortæller din unikke historie. Det er her, magien virkelig udfolder sig for mig!
FØLG MED PÅ INSTAGRAM
På instagram kan du både se resultaterne af mine fotograferinger, men også se meget mere om hvem jeg er og lære mig bedre at kende.